Derfor gør et godt lederskab en forskel

Lederskab

Intet betyder mere end godt lederskab i en organisation eller virksomhed. Dette gør sig ligeledes gældende i husstanden og i sociale sammenhænge, når der skal træffes beslutninger. Som man siger, fordærver for mange kokke maden.

Det er svært at sige, hvad lederskab helt præcist er, og derfor tyer mange ofte til at definere lederen ud fra, hvad han gør og ikke nødvendigvis, hvem han er. I dette ligger også spørgsmålet, om man er født som leder, eller om man kan lære det.

Der findes en morads af forskellige ledelsesmetoder og teknikker, der alle som en kan bidrage til, at du bliver en bedre leder. Men hvorfor er det i grunden vigtigt at være en dygtig leder? Det får du svaret på her.

1. Det skaber målsætninger

På et skib kan førstestyrmanden og besætningen sikkert sagtens klare at få skibet til at flyve derudaf mod en given kurs. Imidlertid er det næsten fuldkommen sikkert, at de altid vil være ude af kurs, eftersom, der aldrig er nogen, som har sat en kurs, de skulle rette sig efter.

Med denne analogi illustreres det, at lederen kan gøre en forskel ved at få sine medarbejdere til at fokusere mod en specifik kurs, der kan hjælpe virksomheden med at nå sine mål. Der skal imidlertid mere end målsætninger til. En leder skal også kunne motivere!

2. Det skaber motivation

En leder kan gøre en forskel ved at udvinde motivation fra sine medarbejdere. Dette er bestemt ikke nogen let opgave, hverken for en ny eller en garvet leder og særligt ikke, hvis man lige er blevet ansat i en virksomhed.

Derfor skal en leder bruge en stor del af sin tid på at lære sine medarbejdere at kende. Han eller hun skal vide, hvad det er, der driver medarbejderne til at arbejde, og derefter bruge deres motivation til sin egen fordel.

Hvis du ved, hvad der driver medarbejderne mod et mål, kan du lettere motivere dem ved at minde dem om, hvorfor de i første omgang sagde ja tak til jobbet.

3. Det skaber fællesskaber og relationer

En leder kan gøre en forskel ved at være limen mellem medarbejderne. Dygtig lederskab kan nemlig etablere stærke fællesskaber og relationer i medarbejderstaben. Dette drager i virkeligheden paralleller til de to ovenstående punkter.

For det første skal lederen kende sine medarbejdere og vide, hvad der motivere dem. Derefter skal han sammenligne deres motivationsfaktorer til at udarbejde en måde at fortælle om det fælles mål, som de alle skal kæmpe hen imod.

På den måde bliver fællesskabet centreret omkring det fælles mål i virksomheden, hvilket skaber bedre relationer internt, et stærkere fællesskab og til sidst en tydeligere fokus på målsætningen.

This entry was posted in .