Sådan håndterer du situationen efter et butiksrøveri

fingeraftryk ved efterforskning

For de fleste, er det heldigvis en uvant situation, at skulle håndtere konsekvenserne af et butiksrøveri. De som er uheldige at blive udsat for følgende, har det med at reagere instinktivt, hvilket kan resultere i overilede beslutninger, som kan besværliggøre en kommende politiefterforskning. Læs med her, og få råd til håndtering af den efterfølgende proces.

Tag kontakt til politiet

Som det første slår du alarm og ringer 112, gør det så kort som muligt. Forklar politiet hvad der er sket, og hvor i befinder jer.
Er der nogen som er kommet til skade, så sørg ligeledes for at der der bliver sendt en ambulance ud til butikken.

Er der tilskadekomne som har behov for førstehjælp, er dette førsteprioritet. Hjælp vedkommende så godt du kan, indtil ambulancen ankommer. Husk på, det værste du kan gøre er ingenting.

Mens i venter på hjælpen…

I den tid det tager politiet at nå frem, så sørg for at låst butikken af. Hovedindgang såvel som eventuelle bagdøre.

Spær området af, hvor gerningsmanden primært har opholdt sig. Det er muligt at der er bevismaterialer i form af fingreaftryk eller DNA, som kan fremme efterforskningen.

Dernæst er det en god ide, at tage kontakt til din overordnede – såfremt personen ikke var tilstede under røveriet.

Tiden efter røveriet

Det er rigtig ubehageligt, men samtidig helt naturligt at have psykiske mén efter en sådan oplevelse.

Har oplevelsen tæret på dig psykisk, så er det vigtigt at du får snakket med nogen om det. Tal med din familie, eller en nær ven om din oplevelse. Er det ikke nok, har du mulighed for at få professionel krisehjælp i form af en psykolog.

Typisk vil det være de første 1-2 uger som er de værste at komme igennem. I den tid, så prøv så vidt muligt, at få ledt dine tanker over på noget andet. Lav noget du godt kan lide – for mange virker det for eksempel afstressende at være fysisk aktiv.

Brug din familie og venner, de vil dig det bedste.

This entry was posted in .