SU-lån skaber kæmpegæld

Nemt og billigt at optage SU-lån

Flere unge har fundet ud af, at der foreligger en gylden mulighed i at optage et skattefrit SU-lån med en særdeles lav rente. Det er et fordelagtigt lån i forhold til visse andre lån – renten fås ikke lavere, der er ingen krav eller restriktioner, udover du blot skal modtage SU, og ikke må modtage anden offentlig støtte når lånet tages. Denne mulighed for lån stiger nogle studerende til hovedet, og efter uddannelsen står de med en stor gæld der skal tilbagebetales.

Der har aldrig været så mange unge med så stor en SU-gæld som der er i dag. Det billige lån giver anbefalinger fra bekendte om, at det næsten er dumt ikke at tage lånet, hvilket har været trendsættende.

SU-lån ekspanderer forbrug

Flere unge bruger lånet på det søde liv, såsom druk, rejser, eventuelle kæledyr, venner/veninder, og andre fornøjelser. Derudover er der en dyr husleje der også skal betales. De unge har svært ved at gå på kompromis med at vælge en billigere lejlighed eller fravælge andre fornøjelser, da det påvirker deres status/livskvalitet.

Som studerende skal man have i baghovedet, at studielivet kan være hårdt økonomisk, og det er acceptabelt ikke at have lommerne fuld af penge på dette tidspunkt. Det er først senere den større indtjening skal komme. Derfor må der spares hvor der spares kan så længe der ikke haves overskud på kontoen. Et eventuelt indspark fra forældre om læring af privatøkonomi og lån savnes også i denne sammenhæng.

Stor efterspørgsel – lav ledighed

De større stigninger i gæld ved SU-lån er ikke nødvendigvis kun de unges egen skyld. I øjeblikket er der stor efterspørgsel på studiejobs og lejligheder i de større byer. Det giver bl.a. en prisstigning på huslejen i lejligheder beliggende i områderne. Det giver en lav ledighed, som er med til at gøre det svært for de unge at forstørre indkomsten og mindske omkostningerne.

Gæld til flere år

Der ses i dag flere tilfælde af SU-lån der har skabt en gæld efter endt studie på omkring en kvart million danske kroner. En gæld på bare 120.000 kr. vil tage 5 år at betale ved en månedlig tilbagebetaling på 2.000 kr. Denne ekstra omkostning kan let blive til en hæmsko ved voksenlivets begyndelse, når der pludseligt skal oprettes nye lån til lejlighed/hus, eventuel bil og børn.